I det naturskønne, fredelige smørhul mellem Ringsted, Næstved, Haslev og Glumsø ligger denne hyggelige og spændende ejendom og venter på hobbymennesket og enten parret eller familien!
I får udsigt til marker og flotte solnedgange, for I kommer til at bo lige i udkanten af Tybjerg. Landsbyen har både forsamlingshus, daginstitution og en populær privatskole, og lige så kort er afstanden til Riders Cup, hvilket hestefolket vil elske! Endelig har I skoven tæt på, så turene med hinanden, med hunden og i løbeskoene bliver en ren fornøjelse.
På matriklen står et rigtigt fint stuehus og nogle gode udbygninger. I får god plads til større hobbyer, og i den gamle lade er der pt. værksted. Der er også udestue, terrasser og have, og med en stor græsplæne er det hele let at holde, og der er altid sol af finde.
Stuehuset byder på to-tre værelser alt efter jeres ønske til indretning, et bryggers, et badeværelse, et nyere køkken fra 2016 og nogle dejlige stuer. Der er blevet malet, der er blevet slebet Junckers-gulve i stuen, og der er installeret et nyt pillefyr i november 2024, og så er der desuden gulvvarme i halvdelen af stueetagen. Og hvad med førstesalen? Den er uudnyttet, og det er oplagt at inddrage den, så I får et større boligareal, måske flere værelser og plads til de helt store armbevægelser. Men det er alt sammen helt op til jer.
Kom ud, og se det hele an på en fremvisning. Book den allerede nu.