Mosevej 15, Gelsted, 4160 Herlufmagle

Stor villa på 240 m2

Der er virkelig lagt op til en hyggelig og skøn hverdag på Mosevej 15 i Gelsted i denne dejlige villa på 240 m2 i to etager. Her er plads til både den store familie eller to generationer, da der både er køkken og bad på begge etager.
Her får I alt til hverdagen med gåafstand til grønne områder, legeplads, skole, dagtilbud og supermarked, ligesom byen både rummer pizzeria og isbutik til festlige lejligheder. Her er i det hele taget rart at være, og byen er omgivet af naturskønt landskab, mens der også er kort pendlerafstand til Næstved.

Udover beliggenheden rummer selve huset også en lang række fordele. Først og fremmest ligger det på en grund, der er godt gemt væk i landskabet, så I kan opholde jer i haven uden indkig og ikke forstyrres af lydgener. Selve haven er delt op i flere hyggelige zoner; en skøn terrasse, der udmunder i en hyggelig havedam samt to græshaver. Derudover får I en god garage med opbevaringsplads og værksted, og herfra er der også praktisk nedgang til underetagen, som er godkendt til beboelse.

Slutteligt venter der jer et sundt og godt hus med en pæn og lys indretning. Bryggerset i underetagen blev renoveret i år, og er derfor i top stand med gode faciliteter, mens køkkenet ligeledes er udstyret med velfungerende hvidevarer, og de to badeværelser har begge gulvvarme. Hertil kommer tre regulære værelser og en rummelig opholdsstue, og hjemmet afrundes af underetagen, der giver jer nogle ekstra rum, som hurtigt kan shines op til en teenageafdeling. Herunder en ekstra stue med udgang til haven, to værelser, det ene badeværelse, køkken og det dejlige bryggers. Ydermere er det værd at bemærke at der på ejendommen er 24 stk. solcellepaneler.