






Møllerstræde 14, Skelby, 4160 Herlufmagle
Renoveret enderækkehus i første parket til åbne vidder
Drømmer I om idyl, natur og rolige fornemmelser, men må det samtidig godt være nemt at få hverdagen til at hænge sammen? Så skal I sætte kurs mod Skelby, der blot ti minutter uden for Næstved opfylder begge krav på én gang.
I de nærliggende byer såsom Herlufmagle, Glumsø og Næstved finder I pasningstilbud, skoler og handelsliv, mens stationen og alskens naturoplevelser ligger en kort køretur fra jeres kommende base.
Hjemme på matriklen overtager I et enderækkehus i første parket til det grønne, og huset har tilmed fået den helt store tur i løbet af de seneste seks år. Alle rum på nær bryggerset er renoveret, bl.a. med nye gulve, så de 94 kvm er lige til at flytte ind i.
I skal indrette jer på tre værelser, et badeværelse med nyere inventar, flotte fliser og spots, og dertil kommer et lyst leverum med et nyere Vordingborg køkken samt alt i hårde hvidevarer. Ved køkkenøen står barstolene klar, så gæsterne kan snakke med, mens grøntsagerne snittes.
Middagen kan I nyde under åben himmel på den store, solrige fliseterrasse, der omkranses af en ugeneret og nem have. Fliserne følger huset hele vejen rundt, så I nemt kommer foran med eksempelvis barnevognen, og her venter endnu en delvist overdækket terrasse samt et isoleret skur.
En nummereret p-plads får I også, og generelt bliver I del af en sund andelsforening, der i 2024 har installeret varmepumpe i alle boliger, ligesom taget er algebehandlet og vinduerne skiftet.


