






Chr Winthers Vej 74, 4700 Næstved
Etplansvilla i det skønne eftertragtede Digtervejskvarter
Ønsker I jer et hjem, hvor familielivet kan udfolde sig i trygge og hyggelige rammer? Så er dette måske stedet, hvor jeres næste kapitel skal begynde.
Huset ligger i det attraktive og velfungerende Digtervejskvarter tæt på populære skoler, hvor hverdagen bliver nem og overskuelig. De hyggelige stisystemer binder området sammen og giver børnene gode og trygge rammer til at færdes frit mellem hjem, skole og venner.
Etplansvillaen præsenterer sig i fornuftig stand med tre gode værelser, hvoraf det ene har udgang til terrassemiljøet. Dertil kommer bryggers, badeværelse, gæstetoilet, entré og ikke mindst nogle store opholdsrum. Samværet får lov at fylde i køkken-alrummet, der ligger i åben forbindelse med stuen, og her er I også forbundet med ejendommens udeliv.
Udenfor venter en stor, charmerende have med kuperet terræn og masser af muligheder – hvad enten drømmen er trampolin, boldspil, blomsterbede, køkkenhave eller bare masser af plads til leg og afslapning. Den store terrasse ligger dejligt i læ og bliver hurtigt familiens naturlige samlingspunkt på varme dage og lange sommeraftener.
Og så er der det, man ikke altid kan se på billederne: det gode naboskab. Her passer man på hinanden, hilser over hækken og nyder den særlige tryghed, der gør, at man kan tage på ferie med ro i maven.
Kort sagt et hjem og et kvarter, der danner de helt rigtige rammer om familieliv, fællesskab og mange gode minder.



