Jægervej 2A, 4700 Næstved

Til børnefamilien: villa på lukket vej ved Digtervejskvarteret

Er I en børnefamilie på udkig efter et rart sted at slå rod? Så skal I komme til fremvisning på Jægervej 2A. Villaen er beliggende på en lukket villavej lige op til det eftertragtede Digtervejskvarter.

Der er tale om en rødstensvilla på hele 184 etagemeter, hvoraf 60 kvm skal findes i den brugbare kælder.

En fordelingsentré med vindfang åbner huset op med en værelsesafdeling bestående af tre værelser og et badeværelse med gulvvarme, og resten af stueplanets arealer fordeles på køkken, alrum og stue i ét. Herfra er der adgang til en stor og hævet træterrasse. Sidst har I den høje kælder med to rum nær boligstandard samt et fyrrum og husets andet badeværelse med toilet.

Desuden kan vi oplyse, at her opvarmes med fjernvarme, og sælgers varmeforbrug i 2022 var KUN 12.330 kr. Loftet blev efter isoleret i 2022.

Den vestvendte baghave er lukket helt af, ugeneret og hyggelig, så børn og kæledyr straks kan finde sig hjemme i det fri. Her kan I nyde solens stråler, eller I kan sætte jer på terrassen, hvor der er sol hele dagen. Der er endda plads til masser af gæster og fester.

Beliggenheden er helt i top. Villaen ligger nemlig i det eftertragtede skoledistrikt, Lille Næstved Skole, og i det hele taget er der tale om en meget børnevenlig placering, hvor I kan gå til skolen, hele bymidten og selvfølgelig det smukkeste sted i byen: Susåen.