Kærsagrene 32, 4700 Næstved

MODERNE ETPLANSVILLA FRA 2021 MED JORDVARME

Drømmer I om en smuk villa, hvor der er blevet lagt vægt på komfort, kvalitet og gode materialer? Så tag til Kærsagrenevej 32, hvor I netop får alt det tilsat en dejlig beliggenhed i trygge og rolige omgivelser. Velkommen til!

Her får I virkelig et hus, hvor rammerne er flotte og vedligeholdelsen bliver nem. De 151 kvadratmeter fordeler sig ud på en entré, fire værelser, hvoraf det ene er perfekt som forældreafdeling med indbyggede skabe og eget badeværelse, et bryggers, to badeværelser, køkken og stue. Her er tænkt over tingene med en stilfuld indretning og kvalitetsbevidste materialer som Svanekøkken med Quooker og hårde hvidevarer fra Siemens. Hele boligen har gulvvarme via jordvarmeanlæg og Nilan Genvex, som sikrer en lav varmeudgift og et rart indeklima.

Også haven kommer til at give jer nem vedligeholdelse med stor græsplæne omkranset af langsomt voksende buske samt en fliseterrasse, hvor soldyrkeren får helt optimale rammer. Derudover får I både integreret carport og et skur til alle haveredskaberne.

Med adresse her kommer I til at have mange tilbud og spændende muligheder inden for rækkevidde. På en radius af cirka to kilometer får I nemlig alt, I har brug for med både indkøb, skole, dagtilbud og et spændende handelsliv med Næstved Storcenter, der har over 70 specialbutikker. Som en ekstra detalje får I også blot ti minutter til motorvejen, så pendleren nemt kan komme frem og tilbage.