Svinøvej 22, 4750 Lundby

Idyllisk villa/fritidsbolig for den naturelskende familie m. flexboligtilladelse

Velkommen til! Dette fantastiske hjem står klar til jer, der vil have romantiske fornemmelser i hverdagen med dådyr i haven og havørne svævende over tagryggen. I kommer nemlig til at være beliggende i et overdådigt naturområde med vand, strand og skov rundt om jer.

Boligen kan endda benyttes som fritidsbolig, da der er flexsboligtilladelse, som følger ejendommen ved ejerskifte.

Den herlige villa står flot med stråtag og en varm rød tone, der springer op i landskabet og gør sig bemærket. Stueetagen fremstår med et pænt og moderne køkken, der stadig blender sig fint ind i den klassiske udformning. I den største stue bidrager de slebne trægulve og brændeovnen kun til endnu mere hyggelig stemning, og resten af etagen byder på et bryggers fra 2010 og et funktionelt badeværelse. På førstesalen er der to værelser, hvoraf det ene har udgang til den store flotte terrasse med vandkig. Den 17.01.2023 er monteret en helt ny luft til luft varmepumpe.

Uden døre ligger den frodige have inspireret af japanske stilarter med fine bassiner, hvor der er mulighed for at have fisk, f.eks. koi. Havens frodige beplantninger byder derudover på mange hyggelige kroge - ja måske kan I endda sige godmorgen til dådyrene, når I nyder kaffen.

Med en beliggenhed i Kostræde Banker får I natur for alle pengene med kun fem km til den nærmeste badestrand, en kort gåtur til fjorden og helt generelt bare gode vandrestier i det dejlige naturområde. Tag til Avnø Naturcenter og oplev både sæler, ørne og en helt fantastisk udsigt fra udsigtstårnet. Der ligger en Rema 1000 i byen, og hvis I har behov for mere, så er der cirka 15 km til Næstveds mange tilbud. Inden for ca. samme afstand finder I også vordingborg og Præstø.