Nu udbyder vi landejendommen, Ny Arløsegård, der har en naturskøn beliggenhed, omgivet af åbne marker. Stuehuset indeholder en entré, der ligger i forbindelse med et bryggers, som fører videre ind i køkkenet. Det er holdt i et moderne design med hvide fronter, og der er fri passage til det store alrum, som tilmed har direkte udgang til en hyggelig terrasse. I køkken-alrummet samt bryggerset blev der desuden lagt gulvvarme i 2010. Stuen indrettes nemt efter lyst og behov; I får her adgang til endnu en entré, hvorfra I kan besøge et værelse og et gæstetoilet. Stueplan består af endnu et værelse, mens I på førstesalen bliver mødt af endnu en stue, fire værelser og et badeværelse.
Udbygningerne har mange anvendelsesmuligheder, bl.a. som lager og maskinhal, mens der også kan etableres en hestestald. Den store garage som blev opført i 2008 er isoleret og med elport, og dertil finder I en afdeling med en super god gildesal med køkken og to toiletter samt baderum, hvor der f.eks. kan holdes fester. Førstesalen er i standsat i en fantastisk flot stil, med 200 meget anvendelige m2 med flere disponible rum, et dejligt køkken-alrum samt et badeværelse; fra etagen kan I tilmed træde ud på en altan hvor der er en flot udsigt over åbne marker. Haven nær stue er charmerende med fine blomsterbede og en terrasse, hvor I kan nyde de naturskønne omgivelser - herudover er der en god grund på 2,01 hektar.
Med denne beliggenhed vil I bo midt mellem Sandved og Fuglebjerg; to byer, der begge tilbyder skole, børnepasning og indkøb inden for cirka 5 minutters kørsel. Desuden tager det ikke mere end 20-25 minutter at køre til Næstved centrum.