Jenstrupvej 21, Hyllinge, 4700 Næstved

Skøn landejendom fuld af muligheder

10,5 hektar, en bolig på 219 m2 hvoraf de 9 m2 er registreret som erhverv og en smuk udsigt til egne marker er blot et udsnit af det, der venter jer på Jenstrupvej 21. Velkommen hjem. 

Mulighederne står i kø herhjemme og med stald, hal og festsal kan I både have heste, drive erhverv hjemmefra og huse de helt store fester, f.eks. driver sælger en privat dagpleje. Der kan være fold udenfor, eller måske I har andre idéer? Ja, det er næsten kun fantasien, der sætter grænser, for plads er der nok af inde som ude. Der er også mulighed for en indtægt idet bortforpagtningen af de 9,5 hektar landbrugsjord kan fortsættes. Selve stuehuset er væsentligt nyere end de fleste gårde i området, idet det kun har stået her siden 1976 og præsenterer sig i dag rigtig fint og velholdt – vi kan bl.a. nævne, at taget blev malet og renset i 2024. 

Videre indenfor starter turen i stueetagen, hvor en entré, et køkken-alrum, en stue, et værelse og et gæstetoilet har hjemme. 1. salen rummer yderligere tre værelser, endnu en dejlig stue – der for nylig er renoveret – og et brusebadeværelse. Der er gulvvarme flere steder på begge etager, og den skønneste markudsigt følger jer fra rum til rum. 

I får gode naboer omkring jer her i Hyllinge, som I bl.a. kan lære godt at kende over byens fællesmiddage. Lige ved siden af er der børnehave og vuggestue, og så er der skole og idrætshal 600 meter væk. Indkøbene kan klares i Menstrup eller Fuglebjerg, mens Næstved kan nås efter godt et kvarter bag rattet. Ydermere er det værd at bemærke at der ikke er langt til hverken Karrebæksminde eller Slagelse.