






Rosenvej 17, 4700 Næstved
Renoveret villa med rolig og attraktiv beliggenhed
Huset er renoveret i 2026, så I kan rykke direkte ind. Det er mere præcist tale om en fin 60’er-villa i Næstved, hvor I skal se nærmere på 208 etagemeter og en dejlig have – alt sammen roligt, trygt og attraktivt beliggende på en stille vej.
Alt fra gulve til køkken er blev udskiftet på professionel vis, da villaen fra 1961 fik den helt store tur i 2026. Det har efterladt jer et lyst og indbydende indre med nymalede vægge og dejligt lysindfald takket være de brede vinduer. I stueetagen fordeles pladsen over to værelser, et badeværelse og husets to leverum: køkken-alrummet og stuen, der ligger i åben forbindelse og i to forskellige niveauer. Forneden har I den høje kælder med en masse gode bonuskvadratmeter, flere disp. rum, et bryggers og endnu et badeværelse.
Stuen føles endnu større, når døren står åben til den lukkede og overdækkede terrasse, der vil fungere som et ekstra “opholdsrum” uden døre. Herfra rykker I ud i solen i haven, der orienterer sig skønt mod vest og dagens bedste soltimer. I får desuden et anvendelsesrigt værksted og et par skure.
Det er trygt, attraktivt og roligt at slå sig ned her i kvarteret, og for enden af den stille vej kommer I til nogle grønne arealer. I får flinke naboer omkring jer, og bare 500 meter væk ligger skolen. Der er også gåafstand til flere forskellige daginstitutioner og supermarkeder, og hopper I på cyklen, står I ved Næstved Station efter fem minutter.



