Velkommen til Parkvej 158, en velholdt lejlighed i en veldrevet ejendom fra 1978. Her får du en perfekt base i et populært kvarter, hvor både studerende, singler og par i alle livets faser kan finde sig til rette. Med sine forskudte etager tilbyder bygningen spændende, private uderum herunder en stor sydvendt altan, der fanger solen hele dagen.
Næstved byder på et væld af muligheder fra skøn natur til spændende karrieremuligheder og uddannelsesinstitutioner. Og på under en time kan du være i København med enten tog eller bil. Det gør hverdagslivet nemt og bekvemt for pendleren.
Parkvej 158 er omgivet af grønne fællesområder, som indbyder til aktivitet. Der er både tennis- og fodboldbaner, legepladser og muligheden for at leje en overdækket p-plads. Du har også en pusleplads til, når bilen trænger til en kærlig hånd. Derudover får du praktiske faciliteter som en privat genbrugsplads, aflåst cykelkælder og en god vaske - og tørrekælder, der gør hverdagen lettere.
Lad os tage turen op på 2. sal, hvor selve lejligheden er funktionelt indrettet med nyere hårde hvidevarer, velholdte gulve og et moderne køkken. Badeværelset har separat bruseniche og plads til en vaskesøjle, og stuen åbner sig op mod den store altan, perfekt til sommerens soltimer. Her får du alt, hvad du behøver i en bolig, der både er funktionel og hyggelig i et roligt område tæt på alt.