Super fin 1 plans villa med attraktiv beliggenhed i Næstved
Søger I en velindrettet bolig med en attraktiv beliggenhed? Så skal I vende blikket mod denne etplansvilla i Næstved. Her venter tre værelser og en rummelig stue, som indbyder til både privatliv og kvalitetstid med hinanden. Læg dertil en skøn placering i et efterspurgt skoledistrikt nær hverdagens gøremål, og resultatet bliver en skøn base for familielivet. Velkommen til Jægervej 24.
I bydes velkommen i entréen, hvorfra boligen udfolder sig via en veldisponeret planløsning, som udnytter hver og én kvadratmeter. Trumfkortet er den rummelige stue med velplacerede glaspartier, som både sikrer et skønt lysindfald og giver direkte udgang til terrassen. I stuen kan I samles om lækre middage, hyggelige brætspil eller blot nyde en stille stund på sofaen.
Køkkenet har rigelig opbevaringsplads til remedierne, så bordpladerne er frie til madlavningen. De tre værelser har praktisk skabsplads og mange muligheder, hvad end I ønsker børneværelser, kontor eller hobbyrum. Videre er der et badeværelse med bruseniche. Endelig afrundes boligen med et bryggers med separat indgang og plads til vaskefaciliteterne.
Udenfor kan I se frem til en dejlig have med en græsplæne til børnenes leg og en terrasse, som indbyder til frokost under åben himmel, mens den overdækkede terrasse gør det muligt at nyde udendørslivet, selv efter duggen er faldet. Som prikken over i'et er der en carport med skur.
I finder bus, indkøb, skole og daginstitution indenfor en radius af blot 750 meter, så det bliver ingen sag at løse hverdagens puslespil. Ligeledes er der heller ikke langt til centrum med lækre spisesteder, spændende butikker og dagligvareindkøb, mens Herlufsholmskoven og Rådmandshaven sætter tempoet ned med afslapning og gåture i naturskønne omgivelser. Afslutningsvis får I nem adgang til Næstved Station.