Nyskovvej 12, Torup, 4700 Næstved

Moderne og velholdt villa i landlige omgivelser

Drømmer I om at flytte ud på landet? Der hvor man kan høre fuglene synge, få ro i hverdagen og hvor naboerne kender hinanden? Så kan det være, det er jer, der skal flytte ind i villaen her på Nyskovvej i Hammer Torup, der ligger et kvarters kørsel sydøst for Næstved, ud til marker og træer.

Det er en flot og funktionel villa, I får her. Over de sidste fire år er boligen grundigt blevet renoveret fra top til tå: alle lofter og vægge har fået en tur; de fleste gulve er udskiftet; der er indsat nye radiatorer og luft-til-vand-varmepumpe; og så er alle vinduer i stueetagen plus terrassedøren fra 2024. Et hjem, der er lige til at flytte ind i. 

Husets to etager giver jer i alt 184 boligkvadratmeter, som rummer tre værelser, køkken, badeværelse og bryggers samt en stor spisestue og en stue med brændeovn. Alle rum har et dejligt lysindfald, og i stuen er der store vinduespartier ud mod haven, så I kan nyde sæsonernes skiften; og herfra har I også udgang til terrassen. 

Udenfor får I ikke mindre end 2.500 kvadratmeter grund, så der er god plads til leg, grønne fingre eller hobbyprojekter. Det er også her, I kan nyde roen – og de mange frugttræer, hvor I kan plukke jeres egne æbler og blommer. 

Jeres naboer er gode og hjælpsomme, og I bliver hurtigt en del af fællesskabet her. I Hammer Torup er der dagpleje, der er to km til nærmeste skole og tre km til Rema 1000. Trænger I til mere byliv, er der kun et kvarter i bil til Næstved.