I et dejligt familievenligt villakvarter ligger jeres fremtidige hjem, der løbende er blevet opdateret på nogle gode poster, såsom et nyt køkken og nye fliser med gulvvarme i hele huset. Villaen er beliggende på Dalsgårdsvej 37, og her præsenteres I for en gedigen etplansvilla fra 1999, der breder sig over 144 kvm.
Plantegningen passer til familien med separat børne- og forældreafdeling, hvor familiens mindste kan finde sig til rette på et af de tre værelser, ligesom der er badeværelse i børneafdelingen. Forældrene får glæde af et stort soveværelse med direkte adgang til det andet badeværelse, og centralt placeret findes det store køkken-alrum med et nyt køkken. Spisestuen ligger en suite med opholdsstuen, og begge stuemiljøer har udgang til terrasserne.
Grunden er på 1.069 kvm, og her får I egen carport, et redskabsskur og en lukket have med både pære- og æbletræ, hindbær og jordbær samt squash, tomater og ærter. Med alt til sommerens retter på plads, kan I trygt bevæge jer ud i Fuglebjerg, der er en by fyldt med aktiviteter såsom fodboldklub, spejderforening og idrætshal. Derudover venter hverdagen inden for én kilometer med skole, børnehave, lægepraksis og Fuglebjerg Multipark med overvågning. Der er 450 m til busterminalen, og I kan køre til enten Slagelse eller Næstved på omtrent 20 min.