Duelundsvej 44, 4700 Næstved

Flot renoveret etplansvilla i eftertragtet kvarter

Dette er et hjem, der er helt igennem nemt og bekvemt. Efter den gennemgribende istandsættelse i 2021 står huset så godt som nyt, hvor I altså kan flytte ind i et funktionelt og minimalistisk hjem fyldt med kvalitetsmaterialer, som er nemme at holde ved lige.

Ejendommen dateres til 1969 og er flot renoveret i 2021, så ejendommen fremstår særligt attraktiv. Her er brugt gennemgående materialer såsom flotte klinker og HTH-elementer, og pånær i udestuen er der gulvvarme overalt. Hjemmet er rigtig godt indrettet med et dejligt stuemiljø i forbindelse med køkkenet, en værelsesafdeling med entré, badeværelse og tre værelser, samt en mellemgang mod det meget anvendelige disponible rum og bryggers, der er en lille afdeling for sig med egen indgang, som præsenterer sig i boligstandard - perfekt til gæster eller teenageren.

Grunden fik sin overhaling i 2022 med bl.a. nyt flisearbejde, ligesom det nye skur i haven er værd at nævne. Det er tilmed oplagt at sætte et drivhus op i bunden af grunden, og der er plantet ny hæk mod naboen samt nye frugttræer.

Duelundsvej ligger i et attraktivt kvarter tæt på én af byens mest eftertragtede folkeskoler. Ad genveje kan I nemt nå Næstved Storcenter, og det trygge nabolag, ligger desuden tæt på legepladsen, som grundejerforeningen har indrettet.