Privaten åbner sig op via en entré og fordelingsgang. Herfra har I bl.a. adgang til husets kæmpe stue, hvor et fantastisk lysindfald, et flot gulv i fletparket og hvidmalede vægge skaber et hyggeligt fællesrum. Stuen er placeret op til det veludstyrede køkken, hvorfra der er videre adgang til et praktisk bryggers og endeligt et privat og roligt kontor. Hjemmet byder dertil på tre værelser, der ligger skønt placeret ud mod den stille terrasse og have, og boligen indeholder slutteligt et badeværelse med badekar og separat brus samt et gæstetoilet.
Erhvervsdelen er ligeledes flot og velholdt, og med egen indgang behøver privatlivet ikke forstyrres i løbet af dagen. Bolig og erhverv er derudover forbundet via et mindre lokale, hvor der også er placeret et toilet. Butikslokalet er siden 1973 blevet anvendt som en velfrekventeret og velkendt frisørsalon med godt kundegrundlag. Mulighederne er mange, hvadenten I ønsker at fortsætte med at drive salon, kiropraktor eller noget helt andet.
Hvis I har behov for en stor bolig, kan de 58 m2 omdannes, så der bliver et samlet bolig areal på hele 212 m2.
Placeringen i midten af Fuglebjerg er ideel for både familielivets og virksomhedens trivsel. Her har I nemlig gåafstand til alle hverdagens fornødenheder med skole på Lille Næstved Skole Afd. Fuglebjerg, indkøbsmuligheder i Super Brugsen, Netto og Aldi, sportsaktiviteter i populære Fuglebjerg IF og Fuglebjerg Hallen, kommende skaterpark og dagtilbud tæt på, ligesom jeres kunder også har nem adgang til adressen, når de selv er ude og klare de daglige ærinder. Herudover er det blot 20 minutter til enten Næstved' eller Slagelses herligheder.