Odensevej 202, 4700 Næstved

Skøn etplansvilla med FJERNVARME

Vi byder velkommen til Odensevej, hvor I nu kan bosætte jer på en god adresse med nærhed til alt, hvad I får brug for. Ejendommen er i starten af 2023 blevet tilsluttet til fjernvarme. Den flisebelagte indkørsel fører op til et overdækket område, hvorfra I kan tilgå et udhus, ligesom I nemt finder hoveddøren, der inviterer jer ind i et hyggeligt hjem.

I forlængelse af entreen ligger et disponibelt rum med vaske- og tørrefaciliteter, og dertil kan I tilgå en hyggelig stue med brændeovn, der snildt møbleres med et sofahjørne. Køkken-alrummet er i åben forbindelse med stuen, så der opstår en god sammenhæng i boligen, og I kan her forberede dagens måltider i et tidløst køkken med hvide fronter; der er tilmed direkte udgang til den sydvendte terrasse. I alt indeholder boligen fire værelser, hvoraf de to ligger samlet med let adgang til et lækkert badeværelse med gulvvarme, mens I besøger det tredje værelse fra et opholdsrum. Slutteligt er det fjerde værelse en oplagt forældreafdeling, da I her kan tilgå et særskilt badeværelse med gulvvarme. Haven er overkommelig med en stor græsplæne, hvor børnene kan lege, ligesom der også er anlagt en terrasse, der inviterer til afslapning i sommermånederne.

Med denne beliggenhed i Næstved vil I have kort afstand til alle fornødenheder, inklusiv skole, børnepasning og indkøb, og dertil finder I nemt ind til centrum af byen, når I har brug for at handle i specialbutikker eller ønsker at spise ude.