Landevejen 43, 4684 Holmegaard

STOR, LYS OG MODERNE VILLA MED PLADS TIL DRØMME OG TIL AT SPREDE ARMENE

Med naturen som nabo får I god plads til at brede armene ud på Landevejen 43 - moderne og med uendeligt mange muligheder til den store familie, måske med tre generationer under taget, til den pladskrævende familie eller til jer, der har tanker om erhverv, heste... Eller noget helt syvende!

I befinder jer i udkanten af det lille lokalsamfund i Toksværd, hvor I finder alt fra skole, institution og købmand, og med Holme-Olstrup godt to kilometer fra matriklen får I alt fra BonBon-Land og station, der altså byder på både praktikaliteter og bekvemmeligheder. Ser vi lidt længere væk, kan I ramme Næstved på knap et kvarter, Ringsted på knap en halv time og tilmed København på 50 minutter - alt sammen med gode muligheder for offentlig transport for en flydende hverdag.

Her er hele 19.999 kvm at kaste sig ud i, og således er her både plads til de store maskiner og de store husdyr: En fin stald tilsmiler hesteelskeren, og går I med planer om erhverv, kan I glæde jer over en lift i gulvet til autoværkstedet. Der er stort flueben ved de praktiske kvaliteter, og samtidig får I en stor gårdsplads og store, grønne arealer med naturidyl så langt øjet rækker.

Med mulighed for at dele boligen op i to er der potentiale til lidt af hvert. I får nemlig hele 290 kvadratmeter at jonglere med, og her er virkelig meget at se frem til! Boligen har løbende fået en overhaling, hvor det seneste skud på stammen blandt andet er 2021-lovkravvinduer og et badeværelse fra 2021 med alt fra gulvvarme til spabad. Bekvemmelighed er i den grad i højsædet, hvor brændeovn og pejs sørger for hygge til både hverdag og fest - igen her betoner en nyfuget skorsten, også fra 2021, at I flytter ind i et veludført, indflytningsklart hjem. Vi runder boligen af ved at bemærke den absolut veldrejede og ikke mindst lyse planløsning, som I kommer til at rykke hverdagen ind i. Vi glæder os til at fremvise jer denne naturskønne perle!