H C Lumbyes Vej 81, 4700 Næstved

Rummelig etplansvilla med mange muligheder i Holsted

Hvis I er på udkig efter et moderne og indflytningsklart hjem med masser af plads og muligheder, så er huset på H C Lumbyes Vej 81 i Holsted Nord et hus for jer. Huset på 223 vel disponeret kvadratmeter fordeler sig over en stue, et køkken-alrum, hele seks værelser, et disponibelt rum og to gode badeværelser.

I bosætter jer i et roligt og attraktivt kvarter, hvor områdets trygge omgivelser og sikre stisystemer tiltrækker især børnefamilier. I en radius af omtrent 400 meter finder I Holsted Skole, daginstitution, indkøb og fritidsaktiviteter, og så kan børnene se frem til at mødes med legekammeraterne på de omkringliggende legepladser. Endelig ligger Næstved Nord Station cirka halvanden kilometer væk, og på blot ti minutter i bil når I Næstved centrum. Bussen til stationen går 80 meter fra huset.

Det fuldmurede hus fra 1999 er bygget af Hammerhuset og prydes af gule, changerende mursten, rødt tegltag og hvidrammede vinduer. For enden af den flisebelagte indkørsel får I en dobbelt carport og et udhus med værksted og opbevaringsplads. Der er desuden installeret et nyt gasfyr med vandbeholder og tilslutning til mobilapp i 2018.

Indenfor kan I se frem til den lyse stue med den elegante vindueskarnap. Herfra fører glasdørene jer videre ud i køkken-alrummet, som udgør endnu et dejligt samlingspunkt for familien, og I kan glæde jer til at lave mad i Kvik-køkkenet fra 2016 med sortbejdsede egetræsfronter og granitbordplade.

Rundt om opholdsmiljøerne finder I fire værelser, et badeværelse og bryggerset med separat indgang. I modsatte ende af huset ligger der 2 yderligere værelser, hvoraf det ene har direkte adgang til det store badeværelse. Den gode værelsesfordeling giver jer derfor gode mulighed for ejet hjemmekontor eller at drive liberalt erhverv hjemmefra.

Om sommeren kan hele familien rykke ud i den pragtfulde, sydvestvendte have med blomsterbuske og et smukt magnoliatræ. Endelig får I en anseelig terrasse med læmur.