Vættehøjen 34, 4700 Næstved

Rummeligt rækkehus i rolige omgivelser

På Vættehøjen 34 finder I dette rækkehus, som med hele fire værelser giver god plads til den store familie. Hertil får I et opholdsmiljø i stuen, et pænt køkken og et dejligt badeværelse. Udendørs har ejendommen en overdækket terrasse og en nydelig have.

Boligen står med nye vinduer i værelserne fra 2018, mens stuen og køkkenet er fuldspartlet og har fået opsat filt i 2017. Det giver tilsammen en bolig, som fremstår pæn og velholdt, og planløsningen skaber de optimale rammer for et familiehjem.

Køkkenet er fra HTH og har alt i hvidevarer fra Siemens. De hvide skabsfronter giver et lyst rum, og I har åben forbindelse til stuen. Her kommer den veludnyttede bolig til sin ret, for stuen giver med sin størrelse et skønt rum, hvor I let kan indrette jer med spisesektion og en sofagruppe i lysindfaldet fra glaspartiet til terrassen.

De fire værelser ligger samlet i boligens ene ende, hvor I også finder badeværelset. Værelserne har gode størrelser, og fordeler sig oplagt med tre til børnene og et større til forældrene. Et af værelserne har desuden egen udgang. Badeværelset fremstår flot med mørke fliser på gulvet og i brusenichen, som har en elegant glasafskærmning.

Udenfor finder I en stor, overdækket terrasse, som let indrettes med havemøbler og har fin plads til grill. Herfra har I udsigt til den grønne, lukkede have, som indbyder til leg og giver gode opbevaringsmuligheder i udhuset.

I er placeret i rolige omgivelser i det sydlige Næstved, hvor skole, daginstitutioner og indkøb hurtigt tilgås. Her finder I også naturområder og en dejlig legeplads, mens turen ind mod Næstved centrum kan klares på cykel, i bil eller med bussen, som går nær ved.

Er dette skønne rækkehus jeres nye hjem? Kontakt os for en fremvisning.