Søndergade 8, Hyllinge, 4700 Næstved

Klassisk rødstensvilla i hyggelige Hyllinge

Nu kan I overtage denne klassiske rødstensvilla, som rummer to værelser og en stor vinkelstue med videre forbindelse til en havestue. Ejendommen ligger i skønne Hyllinge, og her er der skole og idrætshal, mens I blot skal ti minutter i bil for at finde indkøb.

Ved ankomst møder I ejendommen fra 1920, hvor den røde villa har hvide sprossevinduer og en matchende hoveddør. Der er plads til bilen i carporten.

Hjemmets hjerte er vinkelstuen, som takket være sin opbygning bliver let at indrette med både middagsbordet, hvor I kan samles til hverdag og fest, samt sofaafsnittet til fredagens favoritfilm. Miljøet forlænges desuden af havestuen, der har loftshøje, brede vinduespartier og termoplader på loftet, så her strækkes sommeren i begge ender. Køkkenet præsenterer sig i et klassisk look med både under- og overskabe. Etagen afsluttes af badeværelset med brus og det praktiske bryggers, mens det er på førstesalen, I skal finde soveafdelingens to soveværelser.

Udearealet er ganske let at vedligeholde, for den er nemlig flisebelagt. Således kan I arrangere jer med pottede blomster og krydderurter, så I kan skabe en velduftende, hyggelig atmosfære, når I skal slappe af under åben himmel i sommermånederne.

Hyllinge er et aktivt lokalsamfund, hvor I kan deltage i hyggelige stunder i løbet af året. Byen byder tilmed på både busforbindelse, skole og dagtilbud, ligesom fritiden kan fyldes med aktiviteter i Vesthallen. Når køleskabet skal fyldes op, vender I bilen mod Fuglebjerg eller Menstrup, og søger I endnu flere faciliteter, kan samme transportmiddel bringe jer til Næstved på under 20 minutter.

Kan I se det for jer? Kontakt os - vi står klar med råd og vejledning.