Nederlandsvej 3, 4160 Herlufmagle

Indflytningsklar ejendom med stor garage/værksted

Drømmer I om en indflytningsklar bolig i rolige, naturskønne omgivelser? Så se nærmere på denne ejendom i Herlufmagle. Her får I en moderniseret villa i halvandet plan med udsigt over skov, sø og marker. Til boligen hører desuden et stort værksted/garage med mange anvendelsesmuligheder.
Boligen er de seneste år blevet renoveret med blandt andet nyt tag i 2017, nye trælamelgulve i 2018, og der er malet overalt i 2018-2019. Køkkenet fra HTH er opsat i 2019, og det står helt nyt og ubrugt.
I stueplan skaber den åbne forbindelse mellem stue og køkken-alrum en let og indbydende stemning. Den forstærkes yderligere af stuens vinduesparti med udsigt over markerne, og hvorfra der er direkte udgang til terrassen. Køkkenet fremstår stilrent med hvide, grebsløse fronter i flot kontrast til de mørke bordplader. Det er udstyret med gængse hvidevarer, heriblandt en ovn i arbejdsvenlig højde. Videre ligger et rummeligt værelse med indbygget garderobeopbevaring samt et pænt flisebadeværelse med muret bruseniche. Etagen afrundes af et praktisk bryggers.
Førstesalen rummer et godt værelse med faste skabe samt en anseelig, lys stue med mange indretningsmuligheder. Fra stuen træder I ud på tagterrassen, hvorfra I har et uspoleret vue over området.
Værkstedet ligger i direkte forbindelse med boligen, så I nemt kommer tørskoede til og fra det.
Udvendigt venter jer en betragtelig grund med en skrånende have med stenbede. Fliseterrassen er perfekt placeret i forhold til eftermiddags- og aftensolen, og den bliver hurtigt jeres foretrukne opholdssted i sommerhalvåret. Foran huset råder I over en god indkørsel med plads til flere biler.
Ejendommen ligger tilbagetrukket i rolige og fuldstændig ugenerede omgivelser med søen og skoven som nærmeste nabo. Samtidig finder I indkøbsmuligheder og daginstitution i cykelafstand, mens Susåskolen og sportsfaciliteter nås på få minutters køretur.

Kontakt Anders fra Næstved Mægleren på 51225322 eller aj@naestvedmaegleren.dk for en fremvisning.